Familien Preus

Skip Navigation Links

Josephines fødselsberetning

Terminsdato: 17 Maj 2007
Fødselsdato: 22 Maj 2007 (5 dage over tid)

Jeg var til JM den 21 maj og hun undersøgte mig og sagde at jeg var total uåben, så jeg tog hjem i deprimeret tilstand og var ved at indstille mig på at jeg nok skulle gå 15 dage over tid igen.

Om aften havde Simon det dårligt og lå og brækkede sig. Det startede med at jeg lagde ham ind i vores seng, hvor han brækkede sig på sin fars dyne og vores topmadras.
Da han var faldet lidt til ro ved 11-tiden. Lagde jeg mig til at sove, men vågnede ved 3 tiden med smerter i maven. Da min mand var ikke til at komme i kontakt med, da han var på mange smertestillende piller pga. problemer med ryggen.

Så jeg gik neden under for ikke at forstyrre Simon, der lige var faldet i søvn eller min syge mand. Men efter en ½ time kunne jeg ikke holde smerterne ud og gik op og lavede et varmt bad i vores spa.

I starten havde jeg lidt problemer med mine vejrtrækning, men det blev bedre efterhånden, som jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne mindske smerterne, hvis jeg trak vejret på den rette måde.

Ved 4 tiden kunne jeg høre at Simon igen lå og brækkede sig ude i gangen. Jeg fik på en eller anden måde råbt min mand op af hans pilledøs. Så da han havde fået styr på Simon og kunne se at vi nok snart skulle på sygehuset.

Ringede han til en af vores veninder ved 5-tiden, som skulle passe Simon. Inden hun var færdig med at blive indstrueret om forskellige ting var kl. lidt i 6.

Ved 6-tiden ankom vi til sygehuset. Min mand havde glemt at ringe i forvejen og der var faktisk 2 andre fødsler i gang, men heldigvis var de ikke så fremskredende som jeg var.

Jeg var nemlig 9½ cm åben og JM (Lotte Widø) tog vandet og jeg begyndte at få pressetrang. Denne gang revnede jeg ikke særlig meget, da jeg fik gispet hende ud :-)
Så kl. 6:22 var Josephine født. Det var dejlig betryggende at JM var den samme som ved starten af min første fødsel.
Jeg fik 2 sting 3 steder, så jeg var revnet meget minimalt. I mens jeg blev syet lå Josephine og blev ammet.

Ved 9 tiden ville jeg gerne hjem, men da der ikke var nok jordmødre måtte jeg vente til kl. 10. Så jeg tog et bad og så kom min egen konsultations JM(Anette Hansen) og udskrev mig.

En dejlig nem fødsel :-)

Smertelindring under fødsel: Ingen